Kulturelt set har Amager altid stået i skyggen af  det øvrige københavnske område.
For manges vedkommende var øen kendt af en speciel grund, nemlig Kastrup Lufthavn.

Desværre gjorde dette lidt sparsomme kendskab sig også gældende når talen faldt på
øens musikliv.

Selvfølgelig havde der været et musikliv. I kirkerne var koncertlivet mere eller mindre aktivt,
og kun i sjældne tilfælde hævede det sig op ved egen identitet for herved at skabe interesse
”på den anden side af broerne”.

Dette var situationen og udgangspunktet, der førte til stiftelse af denne festival i 1973.
En lille gruppe organister fandt, at der heri lå dels en udfordring, dels en spændende
opgave i at etablere et fællesprojekt omkring øens kirkemusikliv; dette manifesteret i,
at der (udover de lokalt arrangerede

kirkekoncerter) én gang om året skulle planlægges en koncertrække i kirkerne,
tidsmæssigt placeret i tiden omkring sept. - okt. I fællesskab ville det kunne medføre
bedre og større slagkraft mht. samhørende økonomi og PR-virksomhed med det fælles mål,
at kunne arrangere koncerter for beboerne på Amager, - samt forhåbentlig også kunne
vække opmærksomhed udover det øvrige København..

Indbydelse

Allehelgens sogns menighedsråd.

 I anledning af den planlagte musikfestival ( arbejdstitel )

på Amager, har vi herfra ment at man skulle samle de implicerede parter

vedr. dette store arrangement til et møde. På dette møde kunne vi så

drøfte problematikken omkring denne festival og finde frem til den

bedst mulige tilrettelæggelse.

Ud fra dette indbydes De herved til at give møde

fredag den 16. marts 1973 kl. 20 i Allehelgens kirkes krypt.

 Dagsorden omfatter.

 pkt.   1.     Orientering vedr. tid og sted.

 -        2.     Drøftelse af økonomi vedr. arrangementet. (bilag)

 -       3.      Eventuelt.

 Venlig hilsen 

Leif Martinussen                                    Jørgen Jensen

Organist ved Allehelgens kirke              Menighedsrådsformand

Afbud inden den 9. marts 1973 til kordegnekontoret tlf. 58.3130.

Ad. 2          Drøftelse af økonomi vedr. arrangementet: (bilag)

Egen udgift

Hver kirke betaler selv sin direkte koncertudgift,    

(udgifter vedr. fremmed medvirken, instrumentleje- og transport, taxa m.m.)

Fælles udgift

Annoncering af ”Festivalen”.

a:          Bekendtgørelse gennem hvert sogns menighedsblad i form af en

          ”Festival-folder”, herved spares distribueringen af bekendtgørelser

ud til de 5 sognes husstande.

b:          Denne ”Festival-folder” skulle forsøges udbredt så meget som overhovedet

          muligt, bl.a. til lokale institutioner såsom biblioteker, skoler og collegier.

Som noget helt naturligt burde denne også, i god tid før arrangementet finder

sted, forefindes i de respektive kirker.

c:          Plakater søges ophængt forskellige steder i byen, - disse ønskes fremstillet

          udenom de eksisterende koncert-bureauer.

d:          Annoncering gennem dagblade på ”koncertsiderne”.            

e:          Annoncering gennem radioen eventuelt i udsendelsen ”Musikorientering”.

f:          De 5 koncertprogrammer, samme form og format (fælles udgift)

               eller individuel udseende (egen udgift) ?                                                                                        

           Ved koncerterne foreslås: fri adgang og gratis program.

          Hvad der på disse aftener bliver lagt i kirkebøsserne kunne indgå som

et mindre supplement til dækning af arrangementsudgifterne. Fællespulje ?

          Hver kirkes beløbsramme på kr. 500,- ?

          Dispositionsbeløb ?

          Forventet svar fra fonde: juni ?

Ledelse:

Arbejdsudvalg, organisterne ?

___________________________________________________________

( Disse papirer blev udsendt til de 5 kirker, der på ovennævnte møde stiftede festivalen. )

Som optakt til denne aften havde der i Filips kirke været afholdt organistmøder, hvor vi i plenum tog stilling til ideen, der oprindelig var blevet undfanget i en samtale mellem Axel Madsen, Gunnar Svensson og mig på et januarorganistkursus i Jylland.

Afviklingen af denne aften husker jeg tydelig.

Til dette møde blev kirkerne repræsenteret af følgende:

Festivalideen kunne man godt godtage, men det måtte ikke gå ud over kirkernes særlige traditioner og særpræg. Så efter en lille times tid stod man stadig uden gennembrud om stillingtagen til dette projekt.
 

Dette havde Jørgen Jensen og jeg desværre forudset og derfor havde vi ”noget i ærmet”. Vi skulle have en pause, og alle forventede det sædvanlige med ”en træt kop kaffe med småkager”, men vi overraskede dem med noget andet.
 

Efterhånden som man tog hul på dette bord veg den føromtalte træghed til fordel for et mere og mere positivt sindelag overfor projektet. Den gode stemning forplantede sig til, at de føromtalte ”ulemper” umærkeligt udskiftedes til ”fordele”. Dette med at kunne ”løfte i flok” betonedes nu til noget nyskabende, og pludselig var alle talsmænd og gav udtryk for, at det kunne blive spændende med at søsætte en festival på Amager. Alle 5 kirker, nogle mere end andre – kendte til problematikken omkring særlig bevågenhed ved afholdelse af lokale kirkekoncerter.  I 1973 havde man stadigvæk den holdning, at  koncerterne ”på den anden side af broerne”  føltes mere attraktive, og ”i nogles øjne” også fornemmedes mere interessante. Alt dette kunne en festival nu, forhåbentlig, rette lidt op på.

Denne aften sluttede med forbrødring og klar stillingtagen og ønske om, at denne festivaldrøm skulle søges gennemført.

Spørgsmål om festivalnavn gav ikke anledning til debat, da man hurtigt kunne kunne pege på det helt oplagte:

Amager Musikfestival.

Spørgsmålet om, hvem der skulle sidde i et festivaludvalg blev hurtigt afklaret.

De tilstedeværende gav fuld støtte til, at det af organisterne foreslåede musikudvalg udelukkende skulle bestå af musikkens fagfolk: nemlig organisterne selv, og sådan blev det.

Dette udvalg skulle også have en leder og nogle gav udtryk for holdning ved at sige: ”Det må så blive dig, Leif!”. Jeg vægrede mig ved at sige, at jeg kort tid efter skulle på et 2 mdr. s
studieophold i Stockholm, hvorefter jeg foreslog Gunnar. Denne svarede: ”Nej tak, jeg har rigeligt at se til”. Et vist hoved henvendte sig til mig og sagde: ”Du skal til Stockholm, men du kommer hjem igen” og så blev jeg valgt som leder. Da jeg ikke ønskede titlen formand, gjorde jeg opmærksom på, at jeg ville underskrive mig som koordinator for udvalget. 
 

Festivalen var nu stiftet og det praktiske arbejde skulle begynde.

De 5 organister udgjorde som sagt festivaludvalget og efter mit 2 mdr's studium i Stockholm tog man for alvor fat med at strukturere en festival, hvor koncertantallet skulle svare til antallet af de involverede kirker. Til denne den 1. festival enedes man om, at der på festivalens startdato søndag den 23/9-73 skulle markeres med en festgudstjeneste i de tilsluttede kirker, - en praksis der dog ikke senere fandt indpas.

Festivalens økonomi blev båret oppe af kirkernes kontingentilskud og tildelinger fra legater, bl.a. Amagerbankens Jubilæumslegat, ”G. Hostrup Vig og Amager Bladets Fond” og Den kulturelle Fond.    

Da organisterne kunne konstatere en vellykket festival, både hvad angik omtale og fremmøde

til koncerterne besluttede vi i udvalget at anbefale menighedsrådene at sætte en festival op også i 1974, hvorfor vi enedes om at lade festivalens mindre økonomiske overskud indgå i næste års festivalbudget.

AMAGER MUSIKFESTIVAL

Leif Martinussen

Polensgade 49,

2300 Kbh. S.

Tlf. (01) 58 89 98

                                                                                                                                                          København den 14. november 1975

Efter ”Amager Musikfestival 21/9 – 2/10 1975” har fundet sted, fremsendes herved beretning
samt det reviderede regnskab.

Før nogle bemærkninger vedr. regnskabet skal der på udvalgets vegne udtrykkes megen stor tilfredshed med den nyligt stedfundne festival. Omfanget af den interesse og opmærksomhed der i år har været tilkendegivet overfor disse koncertarrangementer viser med al tydelighed, at Amager Musikfestival nu efterhånden er gået ind i folks bevidsthed som et naturligt kulturelt tilbud.

1975-festivalen viser: større fremmøde til koncerterne (ca. 1.000), større og bedre dækning gennem aviser og tidsskrifter samt Danmarks Radios interesse for arrangementerne ved, at optage festivalens sidste koncert den 2. okt. i Højdevangskirken
(heraf en del allerede udsendt i ”Koncertrevy” den 3. okt.)

 Efter i 3 år at have arrangeret Amager Musikfestival – fra forsøgsstadiet og frem til et stade, der må betragtes som værende bevis for, at en tradition nu har slået rødder – er det med glæde vi i udvalget nu ser frem til de kommende års arbejde i forvisning om, at festivalen på Amager nu også vil yde sit bidrag til det københavnske musikliv.

 Angående regnskabet kan oplyses, at årsagerne bag dette års overskud  skal ses i 2 faktorer. For det første kom hovedparten af overskuddets godt kr. 800,- ind ved, at kollektindtægterne glædeligt blev betydeligt større end forventet. For det andet skyldes restbeløbet i overskuddet hovedsagelig Sundby Lokal’s kr. 250,- større tilskud end forventet og budgetteret med.

Nedskæringen i budgettets først opstillede beløb til ”annoncering”, skyldes dels udvalgets forsigtige dispositioner angående det forventede regnskabs balance som helhed og dernæst indtrufne tidsmæssige omstændigheder.

Efter regnskabsaflæggelse vil udvalget herved gerne bringe en tak til Den Kulturelle Fond,

Københavns Kulturfond, Sundby Lokalråd og Amagerbankens Jubilæumslegat for tilskud og hjælp til afvikling af dette års festival.

 Et af de åbne spørgsmål forud for festivalen i 1976 er bl.a., at søge en afklaring vedr. en event. udvidelse fra de nuværende 8 kirker i Sundby til også at omfatte andre kirker på Amager. Dette spørgsmål besvares bl.a. også ud fra hensynet til økonomiske muligheder.

p. u. v.    

Fra beretningen fra festivalen i 1976 giver udvalget udtryk for mange tanker og spekulationer vedr. en senere eventuel udvidelse med kirker fra øens 2 andre kommuner, Dragør og Tårnby kommuner.

Fra udvalgets beretning kan fremhæves følgende:

Vedr. festivalen i 1977 håber vi, at kunne byde den for kort tid siden indviede Solvang kirke velkommen i vor festivalkreds. Vi føler, at det må være en naturlig disposition , da hernævnte kirke også er beliggende i Sundby-området og dermed i Københavns kommune. Et andet – og dermed tilbagevendende  – spørgsmål, der sikkert også her i år vil melde sig er, om vi i 1977 skal udvide festivalen til eventuelt også at omfatte kirker fra det øvrige Amager. Såfremt dette tages under overvejelse er der 2 aspekter vi i udvalget bør være opmærksomme over for: 

Pkt. 1: Om publikumsinteressen ville kunne være bæredygtig for en festival med et kirkeantal på op til 12-15 kirker (konsekvensen må i så fald være, at der gives adgang for alle øvrige interesserede kirker) mod den i 1977 forventede ramme på 9 kirker.

Svaret på dette spørgsmål er af altafgørende betydning og bør prioriteres højere og med mere vægt end ønsket om medlemskab fra andre kirker.

En sprængning af festivalen bør ikke blive prisen for en udvidelse af festivalrammen. 

Pkt. 2: Da festivalen – i tilfælde af, at kirkeantallet væsentlig øges – så ”går over” flere

kommunegrænser medfører dette også, at de heraf indtrufne omstændigheder i god tid før en kommende festival bør have afklaret så vidt muligt alle spørgsmål vedr. eventuel økonomisk støtte fra de heraf involverede kommuner. Hidtil har festivalkoncerterne været afviklet indenfor 1 kommune, og denne har jo på smukkeste måde imødekommet vore ansøgninger om støtte.

Det vil på ingen måde tjene festivalen , at komme i en situation hvor f.eks. hver kommunes garanti for støtte omfatter den klausul, at pågældende ydelse kun må gå til delvis dækning af kommuneområdets egne koncertudgifter. Såfremt den her skitserede form blev gældende norm, vil den regnskabsmæssige  udarbejdelse af dels budget og endeligt revideret regnskab

blive unødvendig kompliceret og miste megen overskuelighed.

Den mest naturlige – og også lettest administrative – løsning må vel være den, hvor alle kommunale tilskud indgår til festivalen og hermed uden påhæftede betingelser om særligt anvendelsesområde. 

På trods af denne anskuelse, kan førstnævnte norm (hvis ellers ingen anden kan få
kommunernes accept) naturligvis praktiseres. Udvalget må jo også stadig have opmærksomheden henledt på, at festivalens navn forpligter til, at tage til efterretning og event. imødekomme

ønske om indmelding fra andre kirker på Amager.

 Selvom der på kommende møder bør imødeses en del problemer vedr. de spørgsmål, der her er gjort rede for, afholder det ikke udvalget fra at have de bedste forhåbninger for, at man kommer frem til en for alle parter tilfredsstillende løsning.     
 

I 1977 indlemmes Solvang kirke i rammen, hvorefter hele Sundby-områdets kirker nu er med.

Frem mod udvidelsen, der finder sted med festivalen i 1984 forekommer der nogen turbulens
vedr. 2 af kirkerne i Sundby-området. Med årsag i manglende økonomisk formåen er Sundkirken væk fra festivalen i perioden 1980-83, men atter med fra 1984. Solvang kirke var ude i årene
1984-85,  da man derfra gav udtryk for mishag overfor festivalens ledelsesform. Udvalget kunne så atter glæde sig over, at se Solvang kirke med igen fra 1986.
 

Vedr. festivalen i 1984.

Som noget glædeligt nyt, kan udvalget her give oplysning om, at de førte forhandlinger med organister (og menighedsråd) fra det øvrige Amagers kirker (tilhørende ”Den danske folke- kirke”) er resulteret i, at der ved festivalen i 1984 (12. sæson) sker en koncertforøgelse fra de hidtidige 8 op til 13. De nye kirker er: Fra Dragør kommune: Dragør kirke og St. Magleby kirke, og fra Tårnby kommune: Kastrup kirke, Korsvejskirken, og Tårnby kirke..

            I udvalget er vi opmærksomme på de aspekter, der er forbundet med en
           overskridelse  af kommunegrænser til de 2 øvrige kommuner på Amager.
           Desangående  har udvalget – via organisterne fra disse kommuner – foretaget
           en uformel henvendelse for at forhøre sig om

støtte herfra, når disse kommuners kirker også kommer med i festivalrammen.

Det ”uformelle svar” herfra har givet indtryk af interesse for sagen, men endelig
Stillingtagen til økonomisk tilskud  kunne først foreligge, når ansøgning herom ville blive fremsendt. Dette vil man fra udvalget gøre på linie med andre ansøgninger primo marts 1984. Vi håber meget på en positiv modtagelse i de 2 nye kommuner, således, at der forhåbentligt fortsat kan tilsigtes en rimelig balance København og det øvrige Amager imellem.
 

Med den nu væsentlig udvidede festivalramme kunne udvalget så udsende ansøgninger til
kommuner, legater og fonde og derved på mange kirker – og organisters – vegne ansøge om
midler til festivalen i 1984.

Giro 5 09 64 56

Københavns Magistrat 1. afdeling

Rådhuset

1599 København V

Med henblik på den 12. sæson af Amager Musikfestival, der tidsmæssigt er berammet til perioden

16/9 – 7/10 1984, fremsendes herved nærværende ansøgning.

 Vedr. tidsrammen kan det heraf aflæses, at festivalen i 1984 står overfor en udvidelse (hvilket blev oplyst i beretningen for festivalen i 1983). Det hidtidige antal kirkekoncerter på 8 udvides nu til 13,

idet følgende 5 kirker: Dragør kirke, Kastrup kirke, Korsvejskirken, St. Magleby kirke og Tårnby kirke nu også bliver optaget i festivalen, hvilket medfører en udvidelse af tidsrammen fra 2 til 3 uger. – Og som hidtil aftenkoncerter kl. 20 og stadig med ”fri adgang”.

 Som det vil fremgå af vedlagte papirer angående koncertplan og budget, ønsker udvalget meget, at den kommende festival i efteråret 1984 i det væsentlige vil følge tidligere års form og karakter, - men m.h.t. økonomiramme (grundet den kommende udvidelse) udvise en væsentlig stigning. Ligeledes håber vi også meget, at der i det kommende arrangement atter bliver skabt mulighed for præsentation af en eller flere udenlandske solister.

 I anledning af denne festivals afholdelse vil undertegnede

Simon Peters k.

 - herved tillade sig, at ansøge om andel fra fondets midler..           

Det vil glæde udvalget, dersom denne ansøgning må få en velvillig modtagelse og god behandling.

Vedlagt: Koncertplan og budget for festivalen i 1984.

(Beretning og regnskab fra festivalen i 1983 er tidligere blevet udsendt.)

 Med venlig hilsen

                      p.u.v.

AMAGER MUSIKFESTIVAL

Formand: Leif Martinussen                                   Kasserer: Frederik Ingerslev

Bryrupvej 55                                                            Nygaards Plads 6, 12 m f.

2770 Kastrup                                                           2605 Brøndby                                 

Tlf. (01) 51 35 52                                                     Tlf. (01) 75 93 15                            

                                                                                     Giro 5 09 64 56

                                                                                                                                                                                                       Tårnby den12. okt. 1988

Til menighedsrådene:                                     Allehelgens kirke                                    Nathanaels kirke

                                                                       Dragør kirke                                           Simon Peters kirke             

                                                                       Filips kirke                                              Solvang kirke

                                                                       Hans Tausens kirke                                 St. Magleby kirke

                                                                      Højdevangs kirke                                    Sundby kirke

                                                                      Kastrup kirke                                          Sundkirken

                                                                      Korsvejskirken                                        Tårnby kirke

Efter afviklingen af ”Amager Musikfestival 1988”, 16. sæson, fremsendes hermed

beretning og det reviderede regnskab.

Vedr. arrangementerne i 1989 skal vi herved fremkomme med nogle informationer til kirkernes menighedsråd.:

Tidspunkt:                           Søndag 10/9 – mandag 2/10 1989  (17. sæson)

Indskud:                              Den enkelte kirkes indskud for 1989 bliver på kr. 1.500,-.

Budgetlægning:                  Med hensyntagen til menighedhedsrådenes budgetlægning for 1990 skal

                                           herved oplyses, at beløbet forbliver uændret på kr. 1.500,-.

I lighed med tidligere skrivelser er forpligtelserne stadig:

-         at yde festivalen et tilskud (som ovenfor anført) indbetalt senest den 31/3-89 på

vedlagte giro nr. 5 09 64 56.

-     at lade indtægterne fra kirkebøsser på koncertaftener indgå til festivalen

(sendt til festivalens kasserer på ovennævnte giro nr.)

      -    at event. afregning overfor KODA sker via den enkelte kirkes kasse.

      -    at koncerterne afvikles entre-fri.

      -    at kirkerne selv fremstiller koncertprogram-materiale:

            øverst på programmet:                      festivalens navn og logo

            nederst -         -                     :            oplysning om at beløb fra kirkebøsser tilfalder festivalen

Information til menighedsråd vedr. dato for koncerten i den enkelte kirke (hensyntagen til aktivitetsramme, kirkeblad m.m.) varetages af stedets organist.

Planlægningen for festivalen forventes afsluttet ca. 1. april ’89.

Med venlig hilsen

p.u.v.

Den festivalstruktur, der her er gjort rede for, bliver også gældende i årene fremover
og også ind i det næste årtusinde.

Vedr. den fastforankrede aftale med menighedsråd omkring entré-fri koncerter sker der
en ændring fra året 2000. Fra dette års festivalfolder fremgår det, at koncerterne

i Hans Tausens kirke og St. Magleby er påhæftet entre. Vedr. Hans Tausens kirke
(beliggende i Sundby-området) var det et ”skred” mod ny holdning i dette spørgsmål.

For St. Magleby kirke var situationen en anden, idet denne kirke længe havde haft
tradition for entré-koncerter.

Festivaludvalget havde i nogen tid fået en anmodning fra en af støtteinstanserne om,
at Amager Musikfestival også burde indføre entré, hvilket både denne støtteinstans og
vi i udvalget længe havde erfaret efterhånden var blevet mere og mere almindeligt på
landsplan, hvorfor udvalget måtte tage en høring fra menighedsrådene.
Menighedsrådenes tilbagemelding bekræftede desværre, at det kun var meget få kirker,
der ville acceptere at overgå til entré-koncerter. Resultatet blev som ses i folder-2000.

Ved festivalen i 2001: ingen entré-koncerter.

Ved festivalen i 2002: er der åbnet op for entré-koncerter i Dragør kirke og Kastrup kirke.

Ved festivalen i 2003: er der entré-koncerter i Hans Tausens kirke og St. Magleby kirke.

Ved festivalen i 2004: er der entré-koncert i Kastrup kirke.

Festivalens ledelseskonstruktion havde længe haft 2 porteføljer: formand og kasserer.

Morten Hinz fra Dragør kirke havde i flere år stået for en solid indsats vedr. indsamling af
materiale og trykning af folder og plakat.

Mht. information til foromtale i aviser og tidsskrifter havde flere været på banen, bl.a.
Ole Reuss Schmidt og Poul Anders Lyngberg-Larsen.

I 1997 afgår jeg som formand efter 25 år på pladsen, og det er med taknemmelighed jeg her takker
for denne tillid fra mine organistkolleger.

Festivalens næste formand blev Niels Henrik Jessen fra Kastrup kirke, en post han stadig
besidder.
Ved denne lejlighed opdeles den tidligere formands arbejdsområde og fordeles på formand
og sekretær, og som sekretær valgtes  Klaus Viggo Jensen fra Sundby kirke.

Danmarks Radio, lokalradioer

Folder, plakat

I festivalens første 10-år havde Danmarks Radio så at sige altid transmission fra en
eller flere af festivalens koncerter. De sidste 2 årtiers større omfang af festivaler landet
over – samt en ændret struktur på det klassiske musiks område i DR –
har medført, at vi i år 2005 desværre må konstatere, at det er en del år siden DR har
besøgt en af vores koncerter.
Vi håber selvfølgelig, at denne tendens vil vende. 

Lokalradioer
 

Med tiden har festivalen dannet tradition, og hos mange koncertgængere
opfattes den nu som et tilbagevende incitament i det storkøbenhavnske musikliv.

Internationalt er den også blevet kendt og anerkendt; - mange henvendelser fra udlandet
er en dokumentation for, at disse koncerter registreres og bemærkes på en positiv måde.

Den ikke mindre ”hjemlige” interesse for medvirken er tillige klare vidnesbyrd og tilsagn,
der kun kan befordre til yderligere forbedret kunstnerisk niveau og engagement.

Et tilbageblik, der skuer hen over et antal på 32 sæsoner, med i alt 383 afviklede
festivalkoncerter, efterlader sig en ufattelig stor vifte af musiske oplevelser,
der i bredspektret perspektiv har berørt næsten alle musikhistoriske epoker.
Det høje musiske niveau har ofte løftet sig op til unikke stadier og givet
vidunderlige oplevelser for de fremmødte til koncerterne.

De mangfoldige indtryk fordeler sig på koncerter, hvor de medvirkende har
været såvel ”internatio-nale navne” ,”toppen” af dansk musikliv, unge, der
var ”på vej”  og udpluk fra festivalkirkernes egne organister.
At fremhæve nogle koncerter for andre ville ikke være retfærdigt overfor de unævnte,
da så at sige alle koncerter har haft et højt musisk niveau.

Igennem perioden er der flere kirker, der i forbindelse med festivalkoncerten
har markeret store kirkejubilæer, og herved kunne tilføre disse arrangementer
en særlig glans og festlig karakter.

Ved tilrettelæggelse af koncerter har udvalget hele tiden tilstræbt at placere koncertkarakterer
til kirker, der stod godt til koncertens fysiske volume: stort kor med ensemble eller orkester,
ligesom man omvendt har kunnet placere et mindre antal musikere,
event. solister med orgel i fysisk mindre kirkerum med intim bevægende musisk oplevelse til følge.

At musik kan være stærk ”i sig selv” ved vi alle, men i det ”rigtige kirkerum” ,
hvor stemning og atmosfære er til stede, kan det tilføre musikken en ekstra dimension,
der kan forstærke og forskønne det musiske indtryk.
At gøre dette forarbejde rigtigt har været en stærk intention hos udvalgets medlemmer.

Festivalkoncerter har også ofte lagt ramme til uropførelser,
hvilket har været en stor anerkendelse fra komponisters side.

Fra denne righoldige fond af koncertoplevelser henvises her til denne
hjemmesides afsnit om programindhold som kan ses i notat for festivalfoldere fra 1973 – 2004.

Koncerter afvikles som følger:

"Musik fra Østeuropa"